Aflæsning af elmåleren
Alle elmålere skal aflæses og afregnes mindst en gang om året.
Når det er tid til årsaflæsning i dit område, vil du automatisk
modtage et brev fra os.
Sådan afleverer du din måleraflæsning
Via internettet:
Log ind på Online kundeservice og indtast din selvaflæsning. Du
skal bruge dit kundenummer og din internetkode for at logge ind. Du
finder oplysningerne på aflæsningsbrevet.
Via "tast-selv"- telefonen:
Ring 3341 2341 og følg vejledningen i telefonen.
I forbindelse med indtastningen skal du bruge dit
installationsnummer og målernummer. Du finder oplysningerne i
aflæsningsbrevet.
Modtager vi ikke din aflæsning, inden fristen udløber, sender vi
en påmindelse om selvaflæsning til dig. Det vil koste et gebyr.
Modtager vi mod forventning ikke en aflæsning fra dig, efter vi
har rykket for den, vil dit årsforbrug samt dit fremtidige
acontoforbrug blive skønnet af os. Ønsker du at ændre en
årsopgørelse, der er beregnet ud fra en skønnet visning, koster det
et gebyr.
Kan du ikke nå at aflæse til tiden...
Årsaflæsningen sker i samme måned hvert år. Hvis du ofte har
problemer med at aflevere din årsaflæsning inden fristen, har du
følgende muligheder:
- Du kan få sendt brevet til en anden adresse, f.eks. en nabo,
som har adgang til måleren
- Hvis det er et sommerhus, kan du aflæse måleren, hver gang du
forlader huset
- Netselskabet kan aflæse din elmåler for dig mod et gebyr
- En god idé kunne også være at have et aflæsningsskema liggende
i bilen, så du ikke glemmer det. Du kan downloade aflæsningsskemaet
her.
aflæsningsskema.pdf