Gode råd om køleskabet
Tjek temperaturen
Det er vigtigt, at du holder øje med temperaturen i dit
køleskab. + 5 grader er nok! For hver grad temperaturen sænkes,
stiger elforbruget med ca. 5 %. Grunden til dette er, at
kompressoren skal arbejde unødigt hårdt for at levere de ekstra
kuldegrader.
Lågen skal slutte tæt
Det er også vigtigt, at lågen til køleskabet slutter tæt.
Du kan tjekke dette ved at sætte et stykke papir i lågen. Når du
trækker i papiret, skal du mærke modstand.
Køleskabet afgiver varme
- Derfor er det vigtigt, at du sørger for at
overskudsvarmen kan komme væk. Dette gør du ved at skabe mest mulig
luft omkring dit køleskab.
Tø op i køleskabet
Når du tør frostvarer op i køleskabet, er det med til at
spare på din elregning. 1 kg frosset kød, der tøs op i køleskabet,
sparer dit køleskab for en times kørsel!
Mål elforbruget på dit køleskab
Har du mistanke om, at dit køleskab bruger for meget
strøm, kan du låne et SparOmeter hos Energi Nord.
Med et SparOmeter kan du måle dig frem til, om det kan betale sig
at skifte køleskabet ud. Du bør aldrig smide dit gamle køleskab ud,
før du kender det nøjagtige forbrug, da det skal kunne betale sig
for dig at købe et nyt. Hvis konklusionen bliver, at køleskabet bør
udskiftes, så bortskaf energisynderen istedet for at stille det i
garagen eller give det til ungdomsklubben, hvor det fortsat kan
overforbruge.
Du kan evt. læse mere om vores muligheder for finansiering af
hårde hvidevarer over elregningen
her.