Facadeisolering - Inden du vælger løsning...


Når du udfører en udvendig efterisolering, skal du være opmærksom på flere faktorer, inden løsningen vælges. Det kan eksempelvis være følgende forhold:

•    Bygningens tagkonstruktion skal være egnet til ekstra påført murtykkelse i form af tilstrækkelig tagudhæng.

•    Evt. krav til husets udseende kan være beskrevet i lokalplanen for dit område. Kontakt din kommunes tekniske forvaltning for at høre, hvad der gælder i dit område.

•    Dit forsikringsselskab skal være orienteret omkring dine efterisoleringsplaner. Fejl i efterisoleringen kan få konsekvenser for dækningen.

•    Udluftning gennem ydermuren skal flyttes med ud til den nye udvendige overflade.

•    Forøget ejendomsværdiskat i forbindelse med etagearealforøgelsen. Skal meldes til BBR-registret.

•    Lysindfald gennem vinduer og døre reduceres. Dette kan justeres ved at flytte vinduerne længere ud i facaden.