Få styr på virksomhedens energispild
Beregninger viser, at rigtig mange virksomheder kan spare 10-15 %
af deres årlige udgifter til energi, blot ved at ændre adfærd og
arbejde målrettet med effektivisering.
Vi tilbyder en skræddersyet energigennemgang og sikrer gennem et
energikursus, at alle jeres medarbejdere bliver inddraget i
arbejdet med at reducere jeres energiudgifter. Sammen med Tech
Energy Aalborg, har vi sammensat et forløb i tre enkle
trin.
Trin 1
Vores energirådgivere kortlægger den måde, energien
anvendes på i din virksomhed. Herefter udarbejdes en idéliste med
indsatsområder. Med udgangspunkt i kortlægningen bliver der
udarbejdet individuelt kursusmateriale til medarbejderinddragelse.
Materialet giver den enkelte indblik i, hvilken indflydelse deres
adfærd har på virksomhedens omkostninger til energi.
Trin 2
Tech Energy Aalborg sammensætter et 1 til 2-dages
AMU-kursus, hvor udgangspunktet er materialet fra trin 1. Den
enkelte medarbejder vil blive inddraget i aktivt at tænke
besparelser, og selv komme med forslag i energiarbejdet. Det er
muligt at søge om løntabsgodtgørelse til kurset.
Trin 3
Din virksomhed og Energi Nord skaber sammen et generelt
overblik. Efterfølgende vil det være muligt at omsætte ideer til
faktiske besparelser. Det er også vigtigt at prioritere feedback
til de deltagende medarbejdere. På den måde motiveres de til
løbende at holde fokus på energibesparelserne.
Priser og varighed
Der afgives individuelle priser, men som en del af den
danske energisparelov kan Energi Nord give tilskud til de
energibesparelser, der vil blive gennemført i din virksomhed.
Tilskuddet vil dække store dele af omkostningerne til trin 1 og
3.
Læs meget mere i vores brochure.(pdf)
Bliv kontaktet omkring Kursusforløb